Cykling uden alder søger sekretariatsmedarbejder

TAK FOR DE MANGE ANSØGNINGER VI HAR MODTAGET. ANSØGNINGSFRISTEN LUKKER 11.5.2018

Cykling uden alder har netop holdt sin fem års fødselsdag og er i stadig vækst. Vi har nu brug for en medarbejder mere, der hjælper med at løse administrative og praktiske opgaver, så foreningen bliver endnu mere synlig  og giver endnu bedre service der styrker visionen om, at give alle “ret til vind i håret”.

Vi tilbyder et spændende job med gode udviklingsmuligheder på kontoret i København – et travlt og spændende sted, hvor der løses mange forskellige opgaver. Der er ingen færdig opgavepakke, så du skal være parat til at gribe de bolde der kommer. Du skal arbejde tæt sammen med andre ansatte, frivillige cykelpiloter, personale på plejehjem og alle mulige andre, der vil være med til at understøtte og virkeliggøre “ret til vind i håret”.

 

Du skal gerne kunne

  • organisere og skabe overblik og struktur på de opgaver der løber gennem kontoret
  • skrive referater, styre kalendre, organisere dokumenter, systematisere foto, booke cykler, købe frimærker, arrangere møder, skrive tekster og snuppe en fotograf med på cykeltur
  • byde nye medlemmer, gæster, kunder og andre velkommen
  • give en sublim service over telefonen. Også 10. gang den ringer.
  • rumme forskellige mennesker og have lyst til at kommunikere med mange af Cykling uden alders passagerer, piloter og personale
  • opdatere hjemmeside – eller have lyst til at lære det
  • lide at bruge Facebook, Instagram og andre SoMe til kommunikation

Kort sagt du skal have lyst til, at Cykling uden alders sekretariat yder den bedste service til alle.

Det vil være godt, hvis du

  • har humor & tålmodighed
  • er optimist og tror på, at “det skal nok gå”
  • er vedholdende
  • kan lide at have flere hjul kørende på samme tid
  • kan arbejde på Mac, kender til Google som arbejdsplatform, Flickr, Mailchimp og Podio

Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet. Du tages med på råd og med ud på cyklen, og det er vigtigt, at du også kan arbejde selvstændigt. Vi forventer ikke det perfekte men, at du engagerer dig begejstret i de administrative og praktiske opgaver, der falder på dit bord.

Vi har en sjov, afvekslende og hektisk hverdag, både på kontoret og ude i landet. Men finder altid plads til en fælles svømmetur, en kaffe i solen og en snak om det, der er vigtigt og driver foreningen.   

Arbejdstiden er i snit 37 timer om ugen.
Det meste af din arbejdstid vil ligge på kontoret i Nordhavnen i København. Nogle dage vil der være brug for, at du tager med rundt i landet og har lange dage. Fleksibilitet er et must.

Få mere at vide hos Dorthe Olander (olander@cyklingudenalder.dk) 2424 5010 eller Søren Steffensen (soren@cyklingudenalder.dk) 2076 2979.

Søg stillingen ved at sende en mail til olander@cyklingudenalder.dk

Vi tager løbende samtaler med ansøgere.
Så jo før du søger, jo hurtigere får vi fundet den rigtige.