European Summit ’18

Vi ændrer i år scenen for vores Internationale topmøde efter to år i Cykling uden alders arnested flytter vi i år til Barcelona.
Vi kan hermed annoncere European Summit ’18 for første gang – topmødet afholdes 12-15 april og værterne er En Bici Sense Edat i samarbejde med Cycling Without Age.
Teams og partnere fra hele verden er inviteret – og Island, Scotland, Norge, Spanien, Belgien, England og Tyskland har allerede meldt deres ankomst.
Du har altså mulighed for tre spændende dage sprængfyldt med inspiration og godt netværk – du kan deltage individuelt eller sammen med dit lokale team og såvel piloter som personale er meget velkomne.
Vi holder topmøde fordi der er en masse gode initiativer verden over, som til stadighed er værd at fejre og dele med hinanden. Nye teams og ‘chapters’ starter op andre udvider. Mange er blevet inspireret netop af deltagelse ved de tidligere topmøder i København, fordi de her får et udvidet netværk og mulighed for gensidig læring og inspiration – det styrker selv helt lokalt at opleve man er en del af noget større – noget verdensomspændende – vi er mange som er på den samme rejse med at styrke vores lokalsamfund og inkludere alle generationer.

Vi gør det igen!
På topmødet i Barcelona vil du desuden møde inspirerende talere, der løbende bliver annonceret på vores event side på Facebook – det samlede program offentliggøres når datoen nærmer sig.
Emner som bl.a. præsenteres og drøftes er: solidaritet, mental sundhed, sociale relationer i alderdommen, trivsel, livskvalitet, mobilitet, co-creation, organisering af team og community, generationsmøde, social innovation, crowdfunding.

Vi opfordrer alle til at deltage og måske fundraise sammen til rejsen, vi håber at se delegationer fra mange lokale teams rundt om i verden – dermed kan vi dyrke vores globale netværk, dele vores historier, bygge relationer, og inspirere hinanden til den rejse vi sammen er på.
Vær forberedt på at få nye venskaber – vær forberedt på at opleve foråret i Barcelona på cykel – vær forberedt på at vende hjem med endnu mere lyst til at skabe ret til vind i håret!

Registrering: deadline 30 marts ’18.
Early Bird tilmelding senest 4 marts: €300
Regular fee from March 5-30: €325

Din registrering bekræftes ved betaling gennem PayPal: www.paypal.me/CWAorg
(emailadresse til vores paypal: ole@cyclingwithoutage.org)
Link til tilmelding: cyclingwithoutage.org/event/european-summit-18/

Deltagergebyr inkluderer: forplejning, snacks, venues, materialer, velkomstpakke, cykelleje, præsentationer og workshops.

Gode hilsner Maria Elisa and Dorthe P, Cycling Without Age