Tips og tricks – Arranger sommer- og søndagscykling

Til Sommercykling i Hjortespring er begge centrets cykler ude på tur med passagerer hver tirsdag og torsdag kl. 13-15.

Lis Munk, aktivitetsleder, og Gitte Green, aktivitetsmedarbejder, fra Hjortespring fortæller, at de opretter turene i Cykling uden alders bookingsystem ‘GO’, så cykelpiloterne nemt kan “snuppe” dem. Turene bliver til noget, hvis piloterne melder sig – og det gør de ofte, når sommervejret er godt. Gitte og Lis finder passagerer, der vil med på tur, og giver afdelingerne besked før frokost. Så er alt klart til kl. 13, hvor turen går ud i det danske sommervejr.

På Omsorgscentret Hjortespring arrangeres også søndagsture til Hjulmandens hus, hvor der er musik hver søndag eftermiddag. Her er det samme princip, der gælder; turene er oprettet i bookingsystemet og bliver til noget, hvis piloterne “snupper” turene. “Mange ture er allerede “snuppet”, så det skal nok blive en god sommer!”, fortæller koordinatorerne Gitte og Lis.

Arranger sommercykling som Omsorgscentret Hjortespring og få piloter og passagerer på tur ud i SommerDanmark!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *