Langture

Her kan du følge med i kommende og tidligere langture.

Øresund Rundt ’17
For anden gang ruller en konvoj af rickshaws rundt om Øresund på en herlig sommertur. Har du lyst til en 3-dages tur i juni 2017 med masser af frisk luft, oplevelser, socialt samvær og fantastiske madoplevelser? Så skal du med, når madeventyret ruller langs kysten og byder på uforglemmelige smagsoplevelser.

Øresund Rundt ’16
Har du lyst til en 3-dages tur Øresund Rundt med masser af frisk luft, oplevelser, socialt samvær og fantastiske madoplevelser? Så skal du med, når en konvoj af rickshaws bliver sendt afsted fra København. Madeventyret ruller langs kysten og byder på uforglemmelige smagsoplevelser, inden vi ankommer til Malmø i Sverige.

Hærvejsturen ’16
Har du lyst til en 3-dages tur langs Hærvejen med masser af frisk luft, smagsoplevelser for krop og sjæl og godt samvær? Så skal du med, når vores konvoj af rickshaws ruller op gennem Sønderjyllands skønne natur. Vi bliver ledsaget af en turbus til bagage og passagerer, der trænger til en lur undervejs. Turen sætter fokus på gode lokale råvarer og god mad langs Hærvejen. Alle har ret til vind i håret og gode madoplevelser.

16395711315_063865dc8f_o (1)

7.-11. juni 2015 Rønde-Arendal Norge.
Har du lyst til en 5-dages tur til Arendal i Norge med masser af frisk luft, oplevelser og socialt samvær? Så skal du med, når en konvoj af rickshaws bliver sendt afsted fra Rønde. Disse bliver under hele turen ledsaget af en turbus med plads til 40 passagerer, som skiftevis sidder på rickshawcyklerne og i turbussen. Når du som passager ikke sidder i rickshawen, får du en plads i den moderne turbus, som vil besøge lokale seværdigheder og attraktioner i de lokalområder, vi passerer.

2

Sponsor Arendal 15′.
Hvis du vil have en stemme i denne glædespredende tur, kan du blive sponsor. Du har mulighed for at støtte selve turen eller hjælpe med at finansiere den filmdokumentar, som det britiske filmhold Go Forth Films (evt. i samarbejde med DR og NRK) skal lave. Turen og filmdokumentaren er med til at skabe fokus på vores gode, danske cykelkultur, på sundhedsfremmende tiltag og et givende og aktivt medborgerskab.

Cykling uden alder

11.-14. september 2014 Odense-Hamborg.
Odense-Hamborg turen var Cykling uden alders jomfrurejse. Vores idé var at cykle ‘Cykling uden alder’-budskabet ud til nye lande. Når vi lander i en ny by (i 2014 Hamborg) afleverer vi “stafetten”, og Hamborg sætter så gang i hjulene og bringer stafetten videre til andre byer.