Om Cykling uden alder

Cykling uden alder er på en vigtig mission: At give de ældre ret til vind i håret. Det sker, når tusindvis af frivillige piloter hver dag inviterer ældre på landets plejehjem ud i rickshaw. På den måde styrker vi sammen fællesskabet mellem institution og civilsamfund og mellem familier og generationer.

Foreningen Cykling uden alder er organiseret under foreningens internationale paraplyorganisation, Cycling Without Age, der drives som en international non-profit-organisation. Sammen tiltrækker vi engagerede mennesker. Naboer, venner, familie og personale samarbejder om fælles gode oplevelser på de røde cykler. I dag træder mere end 2.210 piloter i pedalerne.

I 2023 kom mere end 18.000 passagerer på cykeltur, hvor de igen kunne nyde byen, vandet, skoven eller bare den stille villavej. På plejehjem rundt i landet står knap 3.000 personaler klar til at hjælpe, så cyklen kan give mennesker med demens, mennesker i kørestol og andre, der ikke selv kan cykle, en større livskvalitet.

Drømmen er, at endnu flere kommuner og plejehjem vil gøre cyklen til en del af huset og dagligdagen. Sammen bidrager vi til større livskvalitet hos både de ældre passagerer og piloterne, når berigende samtaler og fælles oplevelser opstår.

Sådan driver vi Cykling uden alder

Vores drøm

Vi drømmer om sammen at skabe en verden, hvor den nemme adgang til aktivt medborgerskab skaber livsglæde hos vores ældre medborgere og giver dem mulighed for at forblive en aktiv del af fællesskabet og nærmiljøet.

Det gør vi ved at give dem ret til vind i håret, ret til at opleve byen og naturen på nært hold fra cykelstien og ved at give dem lyst og mulighed for at fortælle deres livshistorie i de omgivelser, hvor de har levet deres liv.

Dermed bygger vi bro mellem generationer, og vi forstærker tilliden, respekten og den sociale lim i vores samfund.

ted_logo

.

Vil du være frivillig?
Bliv pilot

Bliv
støttemedlem

Læs om hvorfor
cykelturene
er vigtige

Giv et
bidrag


Vi samarbejder med: