Skal du med i “Alle skal ud og cykle”?

Vær med til at udvikle Cykling uden alder i Slagelse, Korsør, Skælskør, Vemmelev og omegn sammen med andre cykelpiloter, der har lyst til at få mere gang i hjulene og flere fælles cykeloplevelser.

Cykling uden alder er en forening med vokseværk! Over hele landet mødes ældre og cykelpiloter på rickshawcykler – til stor fornøjelse for alle. Men der skal endnu flere ud på cyklerne.

Nu kan du blive en del af “Alle skal ud og cykle,” hvor et team på 20 cykelpiloter, de næste 6 måneder, sammen udvikler nye og stærke cykeloplevelser, så endnu flere ældre og piloter får vind i håret.

VÆR MED I ALLE SKAL UD OG CYKLE

Du kan stadig nå at være med. Forløbet starter allerede på fredag den 13. april kl. 16.00 – 20.00. Vi mødes på adressen:
Korsør Madmarked
Kirkepladsen 10, 4220 Korsør.
Tilmeld dig den første af i alt fire workshop, via ovenstående link.

Vi inviterer til et forløb, hvor du:
• deltager i 4 workshops med inspirerende oplæg
• planlægger spændende cykeloplevelser i dit lokalområde
• får inspiration, viden, værktøjer samt nye cykel-venner.

Du skal have lyst til:
• at mødes til 4 workshops
• at være pilot – måske er du det allerede
• at bruge 2-4 timer om ugen i gennemsnit
• at lære andre i Cykling uden alder bedre at kende.

I “Alle skal ud og cykle” får du skønne cykeloplevelser og er med til at skabe en masse god lokal energi.

Det er gratis, men der er kun plads til 20 deltagere, så skynd dig at søge.

VÆR MED I ALLE SKAL UD OG CYKLE

 De fire workshops er henholdsvis den:

  • 13. april kl 16:00-20.00
  • 03. maj kl 16:00-20.00
  • 29. maj kl 16:00-20.00
  • 27. juni kl 16:00-20.00

Forløbet er støttet af  Nordeafonden  og Slagelse har som et af de to første områder fået tilbudt at være med i “Alle skal ud og cykle”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Dorthe Olander – olander@cyklingudenalder.dk (24245010)
Pernille Hauerslev – pernille@cyklingudenalder.dk (22 41 67 66)


Med venlig hilsen
Cykling uden alder

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *