Skyd 2017 godt i gang

Et nyt herligt år ligger foran os – og vi har planlagt et roadshow der skal skabe endnu mere smil på læben og mere vind i håret i 2017 – og I skal være med!

I ugen fra d. 23. januar til den 27. januar ruller Cykling uden alders Roadshow rundt i landet med den nye udgave af trioBiken og Christiania-cyklen. Der skal være testkørsel, spas og ballade og deling af erfaringer og gode ideer blandt alle medlemmer.

Kom og få et glas bobler til nytårstaffel for piloter, passagerer og personale.

Mandag 23/1 i Randers: Vestergade 62 på Lindevænget kl. 17-19

Tirsdag 24/1 i Fredericia: Plejecenter Othello, Herfordparken 1 kl. 16.30-18:30

Torsdag 26/1 i Lejre: Plejecentret Bøgebakken, Bøgebakken 1, kl. 16-18.

 

I løbet af ugen skal vi rundt i landet og kommer gerne forbi jer med cykler, dokumentarfilm eller hvad I har lyst til:

  • Lav en skøn cykelevent eller en hyggeeftermiddag i din by eller på dit plejehjem og spred vind i håret. Skal vi rundt om Glumsø sø? Udfordre skatebanen på i Kolding? Eller noget helt tredje et andet skønt sted i Danmark? Har du lyst til at være med til en begivenhed, der giver mere vind i håret i din by, så kom med din idé – og lad os sammen få sat skub i hjulene i den uge.
  • Saml piloter, personale og passagerer og lad os sammen fortælle fx de gode historier fra cykelturene, se dokumentarfilmen “Fra det grå ud i det blå” eller træne booking i GO. I kan også høre mere om nye projekter som fx “Alle skal ud at cykle” og “Livskvalitet på hjul”, der også kunne sættes i gang i jeres by eller på jeres plejehjem.
  • Kom og prøv Den nye trioBike og Den nye Christiania Bike.

Er du pilot eller ansat på et plejehjem, så meld dig gerne som medarrangører af dagen.

Roadshowet er på landevejen: 

23. januar & 24. januar & 25. januar i Jylland/Fyn

26. januar & 27. januar på Sjælland

27. januar kl. 16:00. Finalen! Vi mødes på Hillerød Torv og cykler til Frederiksborg Slot. Afslutter ugen og turen med hygge, røverhistorier og bobler på Helsingørgade 29E. Kom og vær med.

Inspirationsseminar, Kender du til plejehjem, kommuner eller cykelentusiaster, som ikke kender til Cykling uden alder endnu, så vis dem dette og opfordre dem til at deltage.

Send os din ide, så hurtigt som muligt, så vi kan planlægge et brag af en tur rundt i landet og sammen skabe endnu mere glæde og vind i håret hos både piloter, passagerer og personale!

 

Vi opdaterer ugens aktiviteter løbende, følg med her:

5 thoughts on “Skyd 2017 godt i gang

    1. Hej Carl.
      Det var da en god idé. I Glumsø er der en cykeltur rundt om søen kl. 10. Vi mødes i cafeen på Ældrecenteret Søvang, du er velkommen. Efter cykelturen mødes vi i cafeen, hvor der er rum for hygge, snakke, tips, tricks og let frokost. Det vil da være oplagt at cykle videre til museet bagefter, du kan kontakte Marianne fra Søvang, som har været med til at planlægge turen. God vind!

  1. kunne der være nogle som har lyst til at komme og køre en tur med os på Vestamager/kalvebosfælled. Vi cykler ud og laver kaffe på bål og synger lidt spejderlejr bålsang. Vi kan jo snakke om hvilken dag der passer os bedst i tiden 23.-27. januar. Venlig cykel hilsen fra Aktivitets medarbejder Gitte Madsen Plejehjemmet ugandavej 149 2770 Kastrup telefon 32 53 04 44

    1. Hej Gitte.
      Det lyder som et rigtig skønt arrangement. Roadshow ruten kører desværre ikke gennem Kastrup i denne omgang, men kommer gerne forbi en anden gang. Men hold endelig fast i arrangementet, hvad med at invitere alle de omkringliggende plejehjem samt deres piloter med.
      Med venlig hilsen
      Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *