Cykling uden alder Odense-Hamborg ’14

Sponsortakkebrev

Vi vil gerne rette en stor tak til alle de sponsorer, som har gjort turen Odense-Hamborg mulig. I har, hver og én, været med til at skabe glæde, ikke bare for de frivillige piloter, men også for de 20 ældre, der var med som passagerer. En glæde, der var dannet på baggrund af alle de oplevelser, der kendetegnede turen. Det være sig de utallige smil, vi med vores karavane både spredte og modtog gennem by og land og den venlighed, vi mødte i de tyske byer Flensborg og Rendsborg. Værd at nævne var det søde par, der lånte os deres indkørsel til at opbevare de 10 cykler, da vi havde cyklet 14 km forkert og var trætte. Eller den venlige mand, som lod os indtage hans gårdsplads, da vores frokostlocation slog fejl.

Overalt blev vi mødt med velvilje og glæde, der blev katalysator for en enorm samhørighedsfølelse, hvor alle, gammel som ung, gjorde sit for at få hjulene til at køre, i både metaforisk og bogstavelig forstand.

I har alle været med til at skabe grin og nærvær, der står som en uforglemmelig oplevelse hos alle deltagere.

Derfor vil vi gerne takke:

  • Christiania Bikes for at lave gode robuste cykler og for 10 dejlige, varme regnslag.
  • Albani for at levere vand til de tørstige ganer.
  • Odense Kommune, for at bidrage med skønne deltagere, engagerede og seje medarbejdere og en underskudsgaranti.
  • Hjørring Kommune for Astrid og Merete, paraplyer og festsange.
  • Sharing Copenhagen for at sponsorere en rickshaw og omkostninger til tryk på jakker, bukser og postkort, så vi var synlige i landskabet.
  • Jupiter Cykler for meget tiltrængte og benyttede cykelhandsker og drikkedunke.
  • De Forenede Dampvaskerier Odense for jakker der beskyttede mod vind, som også blev vist frem hvorend vi cyklede.
  • Craft for en fin rabat på shorts til alle deltagere.
  • Det Mobile Værksted for at holde cyklerne på vejene, og særligt for at udvise stor tålmodighed ved følge karavanen tæt gennem hele turen. Det gav en stor tryghed at vide, at man var i kompetente cykelmekanikerhænder.
  • Windorf Bageren i Odense for en god takeoff-morgenmad på 1. etape.
  • Pro-Movec A/S, som leverede 10 batterier til låns, hvilket sikrede, at vi ikke løb tør mere end vi gjorde.
  • Easy Food for kager til de søde tænder, når der var mest brug for dem.
  • Schulstad, Valora Trade og Super spar for forplejninger til turen.

Derudover er særlig tak til vores kok Kit Dørge for at kokkerere udsøgt, lækkert økologisk mad, under til tider meget udfordrende forhold. Stor applaus.

Også en tak til tourfotograf Søren Kuhn, som har sørget for skarpe billeder og interviews.

Til Ole Ørslev for hans skønne bus, men også uendelige gode humør og løsningsorienterede gemyt (“Vi laver bare en U-vending”).

Yderligere skal der gå en tak, til de sponsorer, som var med til at gøre bankospillet til en realitet.

  • Beauty by Bailey for to gavekort.
  • Undertrojer.dk for lækre mandeundertrøjer
  • Daloon for gaver som gik til nomineringer på turen.
  • Tattoo Thomsen for et gavekort, som blev vundet af Jørgen på 86. (Vi glæder os til at se resultatet).
  • Kims Sommerfestival for to 3-dages billetter.
  • Hjørring Kommune for et utal af paraplyer, som meget passende blev udleveret den sidste og eneste dag med regnvejr.
  • Kit Dørge for et gavekort til 8 personers middag lavet af Økogryden samt hårprodukter.
  • Melina Fleischer for skønne fodcremer.

Alt i alt en KÆMPE TAK fra alle os til alle jer for at være med til at gøre turen til det, den var. 

gruppe 01

gruppe 01 copygruppe 01

gruppe 01

Odense – Hamborg info om turen

Cykling uden alder er en del af starten på noget stort og interessen for at deltage har bredt sig til hele Norden, England, Østrig, Holland, USA og Japan for at nævne nogle. Vores idé er at cykle ‘Cykling uden alder’-budskabet ud til nye lande og byer og turen Odense-Hamborg ’14 er vores jomfrurejse. Når vi lander i en ny by (i år Hamborg) afleveres “stafetten” og Hamborg skal så sætte gang i hjulene og herefter bringe stafetten videre til andre byer.

Dette års hold bestod af 10 rickshaws 15 piloter, 20 ældre i alderen 70-90 år som passagerer på turen og 5 crew. Blandt piloterne var der blandt andet plejepersonale fra de odenseanske plejecentre, så de ældre var i trygge hænder. Derudover var der en elscooter til at holde øje med vejene, en mekanikervogn, der kunne reparere cyklerne, en madmor, som sørgede for lækre økologiske måltider og hele holdet bag turen; Søren Steffensen, Ole Kassow og Dorthe Pedersen. Med os var yderligere en følgebil og en moderne turbus til hvil, bagage og hjemtransport.

Hvornår?

Turen starter i Odense torsdag den 11. september 2014 og har overnatning i Sønderborg, Rendsborg og Hamborg. Vi er tilbage i Danmark igen søndag den 14. september 2014.

Tur planen er endelig fastlagt og tager sin afgang i Odense, der har været en stor samarbejdspartner for at få projektet realiseret.

11. september Odense – Sønderborg. Se ruten her

8.30 Deltagerne mødes ved Rådhuspladsen i Odense og tager afsted fra Flakhaven. Der vil være morgenmad og en velkomst tale af byrådsmedlemmet Per Berga Rasmussen.

9.45 Alle deltagere tager afsted i de 10 rickshaws og tur bussen.

11.00 Pit stop ved Brobyvaerk Kro.

13.00 Færgeoverfart ved Bøjden til Fynshav.

15.00 Ankomst i Sønderborg, ved rådhuset. Her velkomsttale af Sønderborgs’ Borgmester. Efterfølgende vil et udvalg af politikere, tage de ældre med på en guided cykeltur rundt i Sønderborg.

Holdet vil efterfølgende tjekke ind på Scandic Hotel, hvor der vil være middag.

19.50 Vil der være ankomst på Mølleparkens Plejecenter, hvor der vil være aktiviteter med de ældre.

12. september Sønderborg – Rendsborg. Se ruten her.

8.30 Afgang fra Scandic Hotel.

09.00 En kort visit forbi Dybbøl Mølle.

10.30 Pit stop ved  Annies’ Kiosk til en forfriskning.

10.45-12.30 Frokost på Freinwill Krug.

15.15 Pit stop Brocklund, Orlen Tankstelle.

16.45 Pitstop at a “Waldhütte” in Brekendorf, en shovhytte i traditionel tysk stil.

17.00 Ankomst til Hotel Heidehof, Büdelsdorf.

Middag og en opsummering af turen indtil videre.

13. september Rendsburg – Hamburg. Se ruten her. 

8.30 Afgang fra hotellet.

09.00 Ankomst ved  Nordsee Ost Canal, bygget i 1962, hvor vi skal delvist gå og cykle en distance på 130 meter, 28 meter under jorden.

11.00 Pitstop ved Speck’s Dorskrog.

11.45 Udendørs pits stop og hvis vejret tillader det, lidt udendørs grillfrokost lavet af vores tur kok Kit.

17.30 Ankomst i Hamburg og tjek in på Arena Hotel. Herefter guided tour rundt i byen.

14. september Hamborg – Danmark

Der vil være sightseeing i Hamborg det meste af dagen, og hen ved eftermiddag, vil alle deltagere blive fragtet hjem til hhv. Odense og København af den medfølgende turbus.

 Følg med os på turen via vores facebook og under #cyklingudenalder på både Instagram og Twitter

Odense Hamborg rute

Kontakt

Ole Kassow, initiativtager af Cykling uden alder
Mobil: 31341980
Mail: ole@cyklingudenalder.dk

Søren Steffensen, turarrangør
Mobil: 20 76 29 79
Mail: soren@cyklingudenalder.dk

Elisa Katriona, PR & Kommunikation
Mobil: 60473010
Mail: elisa@cyklingudenalder.dk