Tips og tricks – Cykelture i coronatiden

Har du brug for hjem, skriv til hej@cyklingudenalder.dk

Sådan kommer du i gang. Tag udgangspunkt i Cykling uden alders udkast til hygiejnevejledning. Tilpas vejledningen lokalt og send den til fx hygiejne-ansvarlige, kommunaldirektør, lederen af ældreområdet eller plejehjemslederen. Flere steder er piloter og personale gået i gang – og har nu fået grønt lys til at cykle igen.

Bliv inspireret af til at komme i gang – sådan gør de andre steder:

Grønt lys – De røde rickshaw er ude igen i Dragør
Så fik Cykling uden alder endelig grønt lys til at køre igen….jubiiii, skriver piloten Lise på facebook.
Inge var første passager, og vi kørte til hendes ynglings spot – Søndergårdens badebro. Her finder du Dragørs hygiejnevejledning.

Lyngby – Taarbæk – godt gang i cyklerne
“Tak for en fabelagtig tur” sagde en af ugens passagerer og ville ikke ud ad cyklen igen. Der er mange, der er glade for at vi nu igen kan cykle, fortæller Cecillia, der er koordinator i Lyngby-Taarbæk. Her finder du Lyngby-Taarbæks hygiejnevejledning

Vojens i Haderslev
Piloten Hans Ove og passageren Åge, var på deres første rickshaw tur i lang tid. Dejligt med vind i håret igen og en tur forbi svanefamilien.

Kolding er også i gang
I Kolding cykler piloter med ældre knyttet til hjemmeplejen. Den enkelte pilot er knyttet til én passager og aktivitetskonsulent Bente Suni, holder styr på de forskellige makkerpar. Hjemmeplejen melder ind og Bente fordeler. Men fra den 15. juli kan piloter også genoptage cykelture med de ældre på plejehjem og bruge GO som de plejer. Retningslinjer finder ud her, de er godkendt af Kolding kommune.

 

Næstved – På Søvang har alle ældre fået vind i håret
Piloter i Næstved kan også træde i pedalerne igen. Her finder du Næstveds hygiejnevejledning.

På Søvang i Glumsø har alle ældre været ude på mindst én cykeltur. Nogle skal liftes over i cyklen, her kommer personalet ud i gården med den mobile lift og passagererne bliver forsigtig liftet over, mens piloterne sidder bag kalechen.

I Egedal er er også åbnet op for piloter
På Porsebakken i Ledøje har de lavet en kit-kasse, som står bag på cyklen, heri ligger hygiejnevejledningen, sprit og klude, som piloterne kan bruge. Hygiejnevejledningen er godkendt at Porsebakkens hygiejnesygeplejerske.

Lemvig: Pårørende cykler – og familiemedlemmer besøger pårørende
Så er vi klar igen, det er bare skønt. Vi opfordrer pårørende til at melde sig som cykelpiloter, så man kan komme ud at få en fælles oplevelse og masse af vind i håret.” Skriver Gerhardt, kaptajn fra Lemvig på lokal facebook gruppe. Gerhardt har også cyklet Olga forbi hendes søn, til en god snak over stakittet.

Albertslund: “Nu kører det”
Piloter og passagerer er glade for nu kan de igen cykle. Jørgen Pill er pilot og han har skrevet ind til foreningen “Med Jeres vejledning som udgangspunkt, har vi sammen med plejehjemslederen på det største plejehjem, lavet et sæt retningslinjer, – så nu kører det! Klik her og få Albertslunds retningslinjer for hygiejne.

 

Gribskov: Piloterne bliver oplært i hygiejne

Gribskov kommune gav grønt lys til, at piloter kunne cykle igen, da lederen af Skovsminde plejecenter henvendte sig. Nu bliver piloterne oplært i hygiejne af en sygeplejerske på plejehjemmet, før de tager afsted. Se også Gribskovs hygiejnevejledning her

psst… Skovsmindes mål er at 90% af de ældre skal have vind i håret. De er næsten i hus med deres mål!

Kalundborg: Piloter samarbejder med plejehjem om lokale retningslinjer

Piloterne i Kalundborg har sammen med personalet fundet løsninger, så der nu er gang i cykelturene. Personalet hjælper passageren i sædet, der køres kun med én passager ad gangen. Piloterne må ikke fysisk røre passageren, men sørger for at cyklen er klar foran indgangen til plejehjemmet. Se Kalundborgs hygiejne vejledning her

Vallensbæk: Mogens har længe været klar med spritten

Mogens er kaptajn i Vallensbæk, og han har længe været klar til at hoppe på cyklen. Cyklerne har været til serviceeftersyn og i cykel-garagen har han gjort klar med håndsprit, sprit og renseservietter. Mogens er sågar blevet testet for Covid-19, for at være sikker og tryg ved at cykle. Og i Vallensbæk cykler de også med passagerer i egen bolig.

Sorø: Virtuelt møde gav skub – nu er der grønt lys

82-årige Poul har noget at indhente “Jeg kørte 200 ture sidste år, så jeg er glad for at vi må cykle igen”. Poul deltog sammen med andre piloter og frivilligkoordinator Susanne Lysholm Jensen fra Sorø i Cykling uden alders virtuelle møder om genåbning. Susanne gik i gang med at få tilpasset hygiejnevejledningen og lave aftaler med personalet – så nu er der både vejledning til cykelture med passagerer i eget hjem og cykelture med passagerer på cykelture med passagerer på plejecenter. Her vejledning hvis du er passager og vil på cykeltur

Pandrup: Cykelture forbi børn og børnebørn

I Pandrup kan de ældre besøge deres pårørende. Heidi der er husassistent på Pandrup plejecenter, har cyklet Lillian hjem til sine to døtre. Det resulterede i et hyggeligt besøg under halvtaget med behørig afstand. Døtrene spurgte begge nysgerrigt ind til cyklen, og om de også kan cykle med deres mor.

Guldborgsund: En trinvis åbning i Guldborgsund

I Guldborgsund kommune har ansatte cyklet i hele Corona-tiden. Nu gælder det piloterne. Og pårørende som piloter. Imens de venter har piloter lavet service på cyklerne og oplære nye piloter. Anne Kristiansen, frivillig- og aktivitetskoordinator bruger sit netværk i kommunen for at få godkendt hygiejnevejledning og samarbejdet om genåbning.

Randers: Randers kommune har givet pårørende lov til at cykle, hvis de er oplært som piloter. Piloterne er også i gang igen og booker masser af ture i gobooking.bike

VI SKAL FEJRE GENÅBNINGEN I HELE LANDET

Planen er at få 100 rickshaw på gaden med mindst 100 passagerer lørdag d. 29. august 2020 kl. 14. Sammen hver for sig. Eller i grupper, hvis det er tilladt.

Tilmeld dig her  

 

Vidste du at ….

Cykelture har en gunstig virkning. Det fortæller pilot Torsten Slotsbjerg, der er pensioneret speciallæge og har været pilot i Roskilde siden 2015. Det er Torsten, der har lavet Cykling uden alders udkast til hygiejnevejledning og sendt den til Statens Serumsinstitut for råd og input. Nu bliver den brugt rigtig mange steder som inspiration i Cykling uden alder rundt om i landet.

 

Torsten Slotsbjerg og 2 passagerer, taget før Covid-19.

 

Vidste du at…….

Cykling uden alder har kontaktet både Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke og politikerne i Sundheds- og Ældreudvalget for at sikre opbakning til, at piloter igen kan cykle. I Corona-tid synes det endnu vigtigere at støtte enkle løsninger og især i det fri. Alle retningslinjer skal selvfølgelig overholdes. Cykling uden alder bliver ved med at gøre opmærksom på muligheden for og værdien af en cykeltur 😉

2 thoughts on “Tips og tricks – Cykelture i coronatiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *