Dokumentarfilm

Filmen er et stærkt medie til historiefortællinger. Igennem de sidste 2 år har flere uafhængige filmskabere produceret film om de historier, der fortælles og som udspiller sig under turene i Cykling uden alder. Flere går bag om de ældre og piloterne.

Det har vist sig, at filmene har en evne til at samle medarbejdere, ældre, pårørende og frivillige piloter om oplevelserne og dermed gøre det lokale Cykling uden alder-initiativ endnu stærkere. Det gælder både på kommunalt og lokalt niveau.

Herunder et eksempel på en kort video med en enorm gennemslagskraft.

FlyBy Film

Vi har arbejdet sammen med flere dygtige filmskabere og herunder et oplæg fra Erik Albertsen fra FlyBy Film. Erik har bl.a. skabt Cykling uden alders instruktionsvideoer.

FlyBy Film kan tilbyde at producere en lokalt forankret film om den gode og enkle oplevelse det kan være at cykle en tur sammen. Det kan være gamle familiebånd der opfriskes – eller det kan være nye venskaber, der opstår mellem generationer. Hvem der medvirker i filmen, og hvad fortællingen skal være, aftales naturligvis på forhånd.

Fortællingen kan lægge vægt på kommunens eller plejecentrets rolle i initiativet, eller den kan tjene som inspiration for alle – ældre såvel som yngre – om mulighederne for at have det godt sammen – eller noget helt tredie. Det aftaler vi på forhånd.

Filmens varighed er 2-3 minutter og kan produceres for 15.000 kr. + moms inkl. formøde om filmens tema (fysisk, telefonisk, mail), optagelser og redigering. Filmen optages og redigeres i HD, og kan leveres i fuldt format eller tilpasset upload på kommunens eller plejecentrets hjemmeside eller YouTube.

Direkte kontakt: Erik Albertsen, FlyBy Film

Lasse Lundberg Andreasen

En fotofilm kombinerer nærværet fra en radiodokumentar med det stemningsmættede i fotografiske portrætter og reportager. Resultatet er en video, hvor tempoet bestemmes af fortællingen fremfor hurtigt skiftende billeder. Og frem for alt er det en fortælleform, hvor der både er tid til præcise budskaber og luft omkring ord og billede.

Opgavestilleren får ud over fotofilmen alle fotos, som indgår i produktionen. Prisen er 15.000 kr. + moms.

Filmen herunder med Jørgen og Louise er produceret af Lasse Lundberg Andreasen.

Direkte kontakt: Lasse Lundberg Andreasen