Tips og tricks – Lån en rickshaw af din nabo

”Det er fantastisk at opleve den åbenhed og velvilje, der er på tværs af kommunegrænser i Cykling uden alder, og at det store fællesskab bidrager til, at de mindre lokale fællesskaber kan lykkes med nye idéer og tiltag” siger Lene Bruun, som er leder af sundhedsstaben i Billund Kommune.

I Billund Kommune er de i gang med at planlægge en dagtur i slutningen af august. De har tre rickshaws i kommunen, men vil gerne afsted med flere, så de kan give flere passagerer muligheden for en anderledes og ny oplevelse. Derfor har de kontaktet Kolding Kommune, og forhørt sig om de kan låne et par rickshaws af dem til turen. ”Det var intet problem” siger Lene Bruun og fortsætter ”Vi glæder os til turen og til at kunne gengælde hjælpen engang i fremtiden”.

Hvis du også får lyst til at planlægge en tur med flere rickshaws, kan du måske også låne et par af din nabokommune eller et plejecenter i nærheden.

Find din nabo i det store Cykling uden alder-fællesskab her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *