Nekrolog: Første gang jeg mødte Carl var en kold vinterdag i januar 2022, kort tid efter at han var flyttet ind på Nybodergården Plejecenter i København. Pernille og jeg var på udkig efter en passager, der var med på en cykeltur på en smuk, frostkold eftermiddag i skumringen, og der gik ikke mange minutter, før en herre ved navn Carl havde meldt sig. Eller han nærmest insisterede på at komme med på den tur, for han havde observeret de mange cykelture lige forbi hans dør, og han var overbevist om, at det ville være lige noget for ham.
Carl, der var pensioneret kulturattaché i Italien og skoleleder i Tyskland, viste sig at være den perfekte turguide, for han vidste alt om København, når det gjaldt kunst og kultur, og i de følgende år var han derfor en yndet passager for mange piloter på Nybodergården, herunder selvfølgelig også besøgende fra mange af Cykling uden alders afdelinger verden over, da Carl – ud over dansk – snakkede flydende engelsk, italiensk og tysk. Carl, der havde en fremragende hørelse lige til det sidste, var ganske enkelt manden, der kunne guide en vildt fremmed rundt i København på en rickshaw. Han var altid kvik, nærværende og kompetent.
Under en cykeltur i sensommeren 2022 nævnte jeg, at vi var blevet tildelt en pris af en schweizisk fond, og at vi skulle til Geneve for at modtage den. Carl svarede, at det var en af de byer, han aldrig havde besøgt, og straks spurgte jeg ham, om han ville med.
“Ja, det vil jeg gerne”, svarede han, og så var den sag ordnet.
Ja bortset fra, at vi glemte den lille detalje at informere plejehjemmet, så to uger senere, da planlægningen var godt i gang, blev jeg ringet op af Jette, forstander på Nybodergården, der spurgte mig: “Ole, er det rigtigt, hvad Carl siger, at han skal med jer til Schweiz”. “Øhh ja”, svarede jeg med røde ører. Men afsted kom vi, og Carl (og vi) nød hvert øjeblik. Et højdepunkt var besøget på Røde Kors Museet, hvor vi tilbragte et par timer på at granske flygtningehistorier fra 2. verdenskrig.
Carl Nyholm var et meget vellidt menneske, hvilket kom til udtryk i vinteren 2023/24, hvor vi var 23 piloter, der besluttede, at gaven på hans 95-årsdag skulle være, at vi ville cykle med ham hver dag de sidste 100 dage frem til hans fødselsdag den 3. februar 2024. Vi lavede derfor en vagtplan, og alle 100 ture blev kørt og næsten alle behørigt dokumenteret med billeder og historier. Det at turene blev kørt hen over vinteren fra 27. oktober til 3. februar siger noget om, hvor ombejlet Carl var, og hvor meget han elskede cykelturene. Den længste tur blev kørt af David, der cyklede de ca. 17 km op til Dyrehaven og 17 km hjem igen. Andre ture var med ældreministeren og en tur som tilskuer i forbindelse med tronskiftet, hvor et norsk tv-hold fik øje på Carl og spurgte ham, om han havde et godt råd til den nye konge, hvortil Carl svarede: “Næ, det har jeg egentlig ikke, for jeg er ikke royal.”
Carl, du vil blive savnet af os alle!
