KAPTAJNENS KIT – for kaptajner
KAPTAJNENS KIT består af alt det, du skal bruge for at skabe et stærkt fællesskab og holde jeres team godt kørende. Så sikrer vi, at piloter cykler mere. I kittet finder du bl.a. en kaptajnmappe og -håndbog, cykelpose, badges, keglebane og meget mere.
Os ‘gamle’ erfarende kaptajner har godt af et spark i røven, så jeg glæder mig til at få Kaptajnens Kit.
– Citat kaptajnen John, Korsør
Træf på Tværs 2025
Den 25. april samles Cykling uden alder fra hele landet til årets Træf på Tværs. Her skal vi dele erfaringer, få nye idéer, møde hinanden og finde ud af, hvordan vi sammen kan få endnu flere ældre ud at mærke vinden i håret. Skal du med? Læs mere og tilmeld dig her
Skal du også have KAPTAJNENS KIT?
Deltag i et 3 timers kaptajnkursus. Sammen med erfarne kaptajner tager vi dig igennem Kaptajnens Kit med tips og trick, der er med til at sikre et stærkt pilot-fællesskab, hvor piloter føler sig trygge, cykler ture og er engagerede i at skabe flere ture. Det er gratis at deltage, men kræver din tilmelding.
Datoer for kommende kaptajnkurser:
- Onsdag d. 05/03, kl. 10-13:00 på Plejecenter Frydenholm i Holte
- Tirsdag d. 25/03, kl. 13-16:00 på Spor10 i København
- Torsdag d. 27/03, kl. 10-13:00 på Ældrecentret Fænøsund i Middelfart
Erfaringer fra ‘kaptajnforløbene’
Mere end 120 engagerede kaptajner, piloter og personale har på tværs af landet delt deres viden og udviklet nye ideer for at sikre, at nye piloter kommer godt i gang. Et forløb der har og skal sikre, at kaptajner er klædt godt på til at invitere nye piloter ind i cykelfællesskabet.
Tak til alle der har været med til at forme kaptajnens kit og som har deltaget i kaptajnuddannelsen; Stuer, Kolding, Randers, Vemmelev, København Guldborgsund og Frederikshavn.
7 tip og inspiration til kaptajner
Forsikring
af
piloter
Hold
varmen på
cyklen
Søg
tilskud
Spred
budskabet
Instruktions-
videoer til
oplæringen
Det sker i
Foreningen
Tip en ven
med et Postkort
Udviklingsprojektet er støttet af Østifterne