Spred budskabet

Hjælp med at sprede det gode budskab og få flere engageret i Cykling uden alder. Det kan være som frivillige piloter, som støttemedlemmer, som sponsorer eller passagerer. Vi har brug for alle.

Ideer til hvad kan du gøre

Fortæl om dine oplevelser i Cykling uden alder når lejligheden byder sig. Det kan være over hækken, til familie og venner eller folk I møder på cykelturen. Du kan fx tippe en ven med et postkort.

Inviter på cykelture – fx din nabo, ven, en lokalpolitiker eller andre personer i jeres lokalområde. Så forstår de værdien og kan bedre hjælpe med at fremme Cykling uden alder eller selv blive pilot. Book din tur nu.

Brug de sociale medier. Del billeder og historier fra jeres ture på Facebook-grupper i jeres lokalområde. Bliv også en del af Facebookgruppen “Historier fra Cykling uden alder”.

Hold oplæg om Cykling uden alder. Det kan være i din lokale sportsklub, beboerforening eller andre steder, du kommer på. Skriv til hej@cyklingudenalder.dk, hvis du har brug for hjælp.

Hør tre inspirerende historier herunder

Hør piloten Stig fortælle om sin vildeste cykeloplevelse.

han [passageren] rock og roll’ede det bedste han kunne gennem hele byen. Det her, det er det hele værd!

Dine cyklehistorier er vigtige. Alle har magiske historier at fortælle fra en tur i rickshaw. Prøv ar genskabe dem til din nabo eller ven. Og hør om de vil med på næste cykeltur.

Hør kaptajnen Jørgen fra Læsø fortælle om at engagere læsøboerne.

Det er meget mere socialt, når vi har to cykler. 

Fællesskabet er vigtigt. Som kaptajn er du med til at skabe fællesskabet, og du kender pilotgruppen. Hør dem om de vil være med til en fællestur, som kan skabe god omtale og synlighed.

Experience Day i København – rickshawen som samtalesalon.

Seks piloter fortalte mere end 80 sundhedsfaglige konferencedeltagere om Cykling uden alder. Det skete selvfølgelig på en cykeltur i rickshaw.

Også de sundhedsfaglige forstår bedre magien, når de selv har været med på tur i rickshaw.


Mere der kunne interessere dig

Kaptajnens Kit

Kaptajnens kit består af alt det, du skal bruge for at skabe et stærkt fællesskab og holde jeres team godt kørende. Læs bl.a mere om hvordan du kan modtage et kit her.


Træf på Tværs 2023

Træf på Tværs er det nationale landstræf, hvor Cykling uden alder flok fra hele landet mødes, deler erfaringer og ideer, bliver fyldt op med nye tiltag og energi.


Tip en ven med et postkort

Kender du en oplagt pilot? Så kan du sende ham eller hende et postkort med én af de mange gode grunde til at blive pilot eller tage en prøvetur. Se postkortene her.

Udviklingsprojektet er støttet af Østifterne