Kommuner kan indgå en samarbejdsaftale med Cykling uden alder.
I 2025-26 er det muligt at indgå samarbejdsaftaler under det A.P. Møller Fonden-støttede projekt “Mere liv i ældrelivet”, hvilket betyder, at fonden kan dække en stor del af omkostninger til aftalen.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller hvis din kommune ønsker at indgå en samarbejdsaftale. Nederst på siden kan du se hvilke kommuner, der allerede er med.
Der, hvor jeg kan se Cykling uden alder virkelig har en styrke, er når sproget begynder at blive fattigt. Der kan en cykeltur give en helt anden oplevelse og en samhørighed, som man måske har savnet.
Julie Schoop, teamleder, komptencecenter for demens, Kalundborg

Nye relationer opstår ofte mellem de frivillige piloter (som også kan være familie og venner) og de ældre passagerer. Personalet kan være uvant med at samarbejde med den type engagerede frivillige, der vælger cyklen, men som medlem er det muligt at få opkvalificeret personalet til at mestre dette.
Med en samarbejdsaftale styrker du foreningen Cykling uden alders mulighed for at udvikle nye veje at gå og dermed forudsætningerne for, at endnu flere ældre kan få vind i håret.
Vi byder jer velkommen i et magisk netværk af danske kommuner, hvor vi sammen bidrager til større livskvalitet hos både de ældre passagerer og piloterne, når berigende samtaler og fælles oplevelser opstår.
.