Bliv en del af fællesskabet Cykling uden alder 🎉
– tilmeld dig allerede nu nedenfor
Invitation
Den 20. august kl. 14.00–17.00 inviterer Cykling uden alder og Grønnehaven plejehjem til en festlig og meningsfuld fejring af åbningen af vores nye knudepunkt – et samlingssted skabt til at styrke fællesskab, nærvær og livsglæde for ældre borgere og de frivillige, der cykler med dem.
Cykling uden alder – hvem vi er
Cykling uden alder er en bevægelse, der bygger på et enkelt, men stærkt princip: alle har ret til vind i håret.
Vi arbejder for at styrke livskvalitet, trivsel og deltagelse i hverdagslivet for ældre borgere ved at give dem mulighed for fortsat at opleve deres lokalområde, mærke årstidernes skiften og indgå i meningsfulde sociale fællesskaber.
Vores mange frivillige piloter cykler med beboere ud i byen, ud i naturen og ud i livet – og skaber relationer, der betyder noget for begge parter.
Et nyt knudepunkt i Helsingør
Som en del af vores partnerskabsaftale med Helsingør Kommune har Cykling uden alder og Grønnehaven skabt et knudepunkt: Et sted hvor frivillige, beboere og medarbejdere kan mødes før og efter cykelturene, drikke en kop kaffe, dele historier og være en del af et levende fællesskab.
Knudepunktet er tænkt som et lokalt omdrejningspunkt for både hverdagsglæde og frivillighed – et sted, hvor relationer får lov at vokse.
Program for dagen
- Velkomst, kaffe, kage og bobler – fælles samling og åbning af dagen
- Cykling uden alder og foreningens grundtanke – oplæg ved stifter Ole Kassow
- Fortællinger fra virkeligheden – frivillige og beboere deler oplevelser fra cykelturene
- Hvad er det cykelturene kan? – oplæg ved leder af Grønnehaven Nadja Maria Hageskov samt afdelingsleder XX
- Når frivillighed bliver en lokal superkraft – debat om, hvordan vi styrker ældres trivsel gennem frivillige fællesskaber med Ole Kassow, plejehjemsleder Nadja Maria Hageskov og andre lokale stemmer
- Hygge og fri snak – mulighed for at møde frivillige, beboere og samarbejdspartnere
Hvorfor du skal komme
Åbningen af knudepunktet er ikke bare en fejring – det er en invitation til at blive en del af et fællesskab, der gør en reel forskel i ældres liv. Uanset om du er nysgerrig, pårørende, potentiel frivillig, samarbejdspartner eller bare gerne vil høre mere, er du hjerteligt velkommen.
Vi glæder os til at se dig!