Cykling uden alder fyldte 5 år

Cykling uden alders 5 års fødselsdag blev fejret i hele landet lørdag den 7. april – Det foregik med højt humør og mere end 80 fyldte rickshaws. Hele fødselsdagen blev livetransmitteret og fire plejehjem fulgte med på storskærm!

Se et sammendrag af dagens cykelture her…

 

Se flere foto fra fødselsdagen

80 rickshaw var på gaden lørdag den 7. april.
Klik på kortet og se, hvor i landet der blev cyklet fra.









På Vestegnen var de ude og se på fugle, ænder og gæs. Med kikkerten, termokanden og de ulde tæpper i cyklerne, tog en flok på cykeltur til Holmesø.

 

Lemvig var klar! Fra 5 steder trillede cyklerne ud og generationer mødtes til cykelture på egne cykler og rickshaws. I Harboøre var de klar med lagkage og passagerer, der fulgte med på storskærm.

 

I Glumsø på Søvang havde de dækket op til fest i Caféen. Her mødtes de og spiste hjemmebag og så med på storskærm, mens 5 rickshaws var på cykeltur til Torneskadesletten.

 

I Skanderborg cyklede de på 4 rickshaws hen for at få eftermiddagskaffe hos piloten Jørgen Dalgaard. Jørgen bor med den flotteste udsigt til Skanderborg Sø og golfbanen.

 

Helsingør var med! 5 cykler blev pudset og gjort klar til en flot cykeltur forbi Kronborg

 

København malede byen rød! Det faste cykel team – Ingrid, Paula og Lars tog naturligvis også på tur sammen. De cyklede i sommers tre dage i Rørvig og har oplevet mange skønne øjeblikke sammen. Passagerer og piloter, som var med på første cykeltur for 5 år siden, er også klar fra København!

 

Sakskøbing fejrede det i stor stil. Hele byen var inviteret med på cykeltur og til kaffe og kage. Med kolde kinder og røde næser inviterer de indenfor for at se billeder fra deres mange dejlige cykelture og prøvekøre rickshawen.

 

Pandrup og Kaas var også med til fødselsdagsfesten. Deres cykeltur gik blandt andet forbi Ryåis i Aabybro, som er én af Cykling uden alders “Vi støtter”.

 

I Slagelse var hele byen med til fødselsdagsfest, hvor 5 rickshaws. Cykelpilot Henning havde lavet 5 års flag til begivenheden og de cyklede forbi Sydbank, som havde kaffe og kagemand til alle.

 

I Herlev og Brøndby havde Brit og Gitte også herlige planer om at få deres rickshaws ud fyldt med festgalde passagerer.

 

Odense får vind i kinderne og i håret! Her mødtes piloter på Odense Universitetshospital og trillede til byen for nyde lagkage og kaffe.

 

Dragør markerede også fødselsdagen med en frisk cykeltur.

 

I Jyderup havde de samlet 5 cykler og inviteret borgmesteren – det blev en fest. Præstegården i Jyderup havde sponseret kaffe og kage til “holdet” og følgerne.

 

I Jelling var de også ude og cykle. Her tog tre rickshaws på tur. De var klar på storskærm og med kaffe og kage. Efter cykeltur og storskærm mødes alle igen, hvor kaptajn og tovholder vil holde tale.

 

Ruds-Vedby, Søparken her vil Svend og Magrethe cykle en tur til Tissø for at kigge på havørne. Vil du med kan du kontakte Magrethe på margrethefrostholm@mail.dk

 

I Kolding var der sat en fødselsdagskage på højkant til “hele bundet” i Kolding til alle piloter og passagerer, som ville med til fødselsdagsfest i Kolding.

 

Hillerød tog på cykeltur med varm kaffe i termokanden for at nyde det naturskønne område fra rickshaw.

 

I Kalundborg tog Gert og Ellen turen gennem gågaden ned til havnen.