Piloter og passagerer på langtur til Rørvig

“Lars, skal vi ikke stikke af på langtur?”
Ingrid fra plejehjemmet Fælledgården i København, spurgte en dag i foråret piloten Lars, om de skulle tage afsted på ferie. “Jo da…” svarede Lars noget tænksom. Straks gik han i tænkeboks, og bare to måneder senere gik startskuddet til en tre dages tur til det sommerskønne Rørvig. Det er første gang, at en passager har været initiativtager til en langtur – og Ingrid fik straks piloten Lars med på idéen. Begge fik sit at se til…

Ingrid, Paula, Inge og Jørgen, som alle bor på Fælledgården, mødtes inden afgang med piloten Lars for at planlægge alle detaljerne. Hvor skulle de overnatte, hvilke stier skulle de følge, hvilke lækre råvarer skulle frokosten bestå af og ved hvilken strand skulle de dyppe tæerne i havet. Alle omkring bordet fortalte, hvad de drømte om at komme ud at opleve.

Vi mødes på Ølsted Kro…
Den 15. august ved frokosttid mødtes passagerer og piloter på Ølsted Kro, for her skulle cykelturen starte. Kun få af dem kender hinanden på forhånd, men der går ikke mange minutter, før de har fælles rejsehistorier, som de kan dele med hinanden og andre.

Tre rickshaws, med tre piloter og fem passagerer triller langsomt gennem Rørvigs gader, forbi havnen, de gamle huse, stranden, klitterne, skoven og vandet. Det er en af de få sommerdage, hvor temperaturen har sneget sig op over 20 grader. Inge, Ingrid og Paula er meget begejstret for gensynet med Rørvig. Lars kender området som sin egen bukselomme, og han har en ny historie ved hvert et hjørne de passerer. Det viser sig, at flere af passagererne har holdt sommerferie og nydt Rørvigs skønne omgivelser, i deres unge dage.

“Jeg håber, at vi skal forbi Skansehagen”, siger Inge. Den idé er de andre helt med på. Inge vil gerne ud til vandet, for der har hun badet adskillige gange som 25-årig. Da gruppen kommer til Skansehagen er der kun en lille udfordring, for at de kan se vandet, de skal op over klitterne. På rickshaw kan du ikke se vandet, men det er der råd for. Arm i arm klatre alle otte sig op af klitterne og de møder sig et skønt syn af havet. Inge fortæller, hvordan hun og hendes mand har svømmet der for over 50 år side. Hun fortæller også, at de måtte gå langt ud for at få vand til over knæene. De gode minder kommer lige så stille tilbage til Inge, mens hun står der og kigger ud over havet, arm i arm med sine nye venner.

Frokost i sommerhuset
Frokosten indtages i Lars’ sommerhus. Sammen dækker de op til ‘Det Store Kolde Bord’. Maden har gruppen hentet ved den lokale fiskehandler lidt tidligere på dagen. Det smager rigtig dejligt og efter en begivenhedsrig formiddag, er appetiten at finde og alle spiser godt til af herlighederne. Efter enhver god frokost, kommer altid en ‘lille morfar’… eller mormor i dette tilfælde. Inge, Paula og Ingrid ser sit snit til at lægge sig i de tre liggestole, som Lars har stillet frem i haven. Imens damerne tager sig et lille hvil, er Jens, som hidtil har skiftet mellem at være passager i rickshawen og chauffør i følgebussen, nysgerrig på at blive oplært som pilot. En sommerhusvej med bump, ujævnheder og få biler er et oplagt sted til en pilot-oplæring. Chris fortæller Jens om detaljerne ved rickshawen, og der går ikke længe før Chris tør slippe Jens fri i trafikken. Resten af dagen cykler Jens som pilot, og han bliver da også inviteret af passagerer til at komme med på mange flere cykelture hjemme i Hovedstaden.

Tre dage med høj solskin og nye relationer har betydet meget for de i alt otte piloter og passagerer, som stak af på tur. Her en måned efter Rørvig-turen, mødes gruppen stadig, og snakken går om, hvor den næste tur skal gå hen. De cykler ture samme, deltager i fælles udflugter og de har altid en ny fællestur i ærmet.