Inspirationsseminar i Farsø, Vesthimmerland

Torsdag d. 31.august kl. 15:00 – 17.00
Plejecenter Højgaarden, Højgårdsvej 10, 9640 Farsø.

JEG DELTAGER

Kom og mød Cykling uden alder – en social bevægelse med fokus på ældres livskvalitet. Frivillige cykel-piloter virkeliggør et fællesskab på hjul, som giver ældre mulighed for at forblive en del af deres lokalsamfund, hverdagen og livet.

Inspirationsseminar i Farsø kl. 15:00 – 17:00:
Hør fortællinger fra Cykling uden alder med  erfaringer fra 5 år på hjul. Her vil være fokus på hvad din kommune kan få ud af at være med i foreningen og give relevante aktører inspiration til at sætte endnu mere gang i hjulene i Vesthimmerland.

Alle med interesse for cykelfælleskaber kan deltage  – fx. ansatte, ledere og ældre på plejehjem, ansatte og ledere i kommunale forvaltninger (ældreområdet), lokale ildsjæle, potentielle frivillige.
Du skal blot møde op med åbent sind og en nysgerrighed.

Arrangementet er gratis.

Roadshow
Arrangementet er en del af Cykling uden alders “Roadshow”, hvor vi i uge 35 er på landevejene og besøger kommuner, plejehjem og andre aktører for at dele og fejre det store engagement og idérigdom, som er i de lokale netværk rundt omkring i landet. Cykling uden alder er et landsdækkende initiativ med lokale netværk i mere end 70 danske kommuner (og mere end 30 lande).

Udover Vesthimmerland besøger vi blandt andet.: Bornholm, Middelfart, Herning og Frederikshavn m.m. Læs mere om Roadshow.

Cykling uden alder er en social og frivillig forening og bevægelse med fokus på at forbedre ældres livskvalitet og give mulighed for at være i meningsfulde relationer og få nye oplevelser. Frivillige cykelpiloter virkeliggør landet over et fællesskab på hjul på tværs af generationer, som giver ældre mulighed for at forblive en del af deres lokalsamfund, hverdagen og livet.

For spørgsmål til arrangementet kontakt:
Pernille Hauerslev: + 45 22416766 pernille@cyklingudenalder.dk

JEG DELTAGER