Vi Cykler Sammen 2025

Tak for en fantastisk cykeluge!

Cykelpiloter, passagerer og cykelsjæle fra 31 kommuner kørte med på hele 46 fællesture på blot én uge!
Mere end 156 rickshaws trillede ud fra plejehjemmene og gav vind i håret til over 260 ældre.

Man må sige, at de danske veje er blevet kørt tynde i denne uge – og at håret er blevet blæst igennem! 🙌

 

Hvad er Vi Cykler Sammen?

Vi Cykler Sammen er Cykling uden alders årlige og landsdækkende begivenhed. I 2025 afholdtes det i samarbejde med Danmarks Motionsuge i uge 41 🚴

Vi Cykler Sammen 2025 var en HEL UGE med fællesture over hele landet fuld af fællesskab, cykelglæde og store smil.
En vaskeægte cykelfest 🎉

Vi Cykler Sammens fællesture styrker det lokale sammenhold, det skaber opmærksomhed og det er en god mulighed for nye piloter, at komme godt i gang.

Hvor cyklede vi? 🚴

Klik på de røde ikoner på kortet for til tilgå fællesturene. Rul ned i menuen, der dukker op og læs mere om den valgte fællestur.

 

Planlæg en fællestur

Sæt en dato, book rickshaws fra de lokale plejehjem og inviter piloter, passagerer og venner med på tur. Læg eventuelt ruten forbi en lokal Vi Støtter, og få en kop kaffe undervejs.

En fællestur er altid god – uanset
anledning, årstid og omfang 🚴

Cykelture i de kolde måneder

Vi har samlet en masse tips og tricks til at holde varmen på de kolde dage. Find bl.a. inspiration til en hjemmelavet varmedunk, strikkede sokker og specielle tæpper.

Har du et tip, vi skal kende til? Send det til hej@cyklingudenalder.dk 🙌

Del turen med flere

Kender du Facebook-gruppen Historier fra Cykling uden alder? Her deler cykelpiloter, kaptajner og pårørende alt fra billeder og historier til tips, tricks og begivenheder.

Hop ind og medlem af gruppens
skønne fællesskab 🧡

 

 

 

Danmarks Motionsuge 

Cykling uden alder var i 2025 en del af årets største festuge for idræt og motion – nemlig Danmarks Motionsuge, og det var en sand fornøjelse!

Danmarks Motionsuge skaber mødesteder for generationer, afprøver nye måder bevæge sig på og styrker fællesskaber – dét er noget, Cykling uden alder går ind for!

Se disse fantastiske tv-indslag fra årets fællesture!


👉 TV2 Bornholm
(spol frem til minut 11.40)

👉 TV Syd(spol frem til minut 14.36)

👉 TV Midtvest(spol frem til minut 18.22)


Se hvad der tidligere er sket til Vi Cykler Sammen:

2024

2023

2022

2021